mandag den 19. september 2011

Hvad er en Shanty?


En Shanty er en sang, sunget af en forsanger og et kor, anvendt om bord i de store sejlskibe til at sætte rytme i de hårde slid med sejlene, det at hive ankeret op, samt det trivielle arbejde ved pumperne. Om bord var en shantyman en forsanger, hvis job  det var at få arbejdet til at glide på en mere behagelig måde.Hvis arbejdet trak ud, skulle shantymanden kunne digte videre, hvorfor der findes mange vers til de enkelte sange.

Man vil også opleve, at der forekommer forskellig tekst til de enkelte melodie, forklaringen er den, at hvert skib havde sin shantyman, og dels at intet blev skrevet ned.
Alt afhængig af arbejdets karakter var der en shanty, der passede til opgaven, selv  den sparsomme  fritid havde sine sange, men  for alle  sangene gælder det, de fortæller en fantastisk historie fra hele den epoke i 18- hundredetallet, hvor de store sejlskibe dominerede verdenshavene, hvor rejser på 3 til 4 måneder fra Europa til Australien rundt "Kap det gode Håb" i Sydafrika hørte til hverdagen. Sproget til søs var engelsk, derfor gengiver vi også teksten på originalsproget

Shanty sang på Sydney red 1885 " Cutty Sark"
På den sidste rejse i uldfarten på Australien - London var "Cutty Sark" ankommet til Sydney i juni, og kunne først få last i oktober - fårene skulle klippes først. Ventetiden gik med at gøre skibene ship-shape til hjemturen, og der var denne gang ikke mindre end 9 flotte hurtigsejlere, som lå på reden og afventede last.
Om aftenen blev der sunget shanties, først startede et skib op, så faldt det næste ind, og på en måde blev der system i det.Ofte var der musikledsagelse fra skibene,som sammen med et 20 mands kor på hvert skib fik det hele til at gå for fuld styrke. Det har været en oplevelse for folk på land at lytte til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar