fredag den 27. januar 2012

Sedov - Verdens største sejlskib


Jeg faldt lige over et par billeder af et flot sejlskib, som også har en lang og dramatisk historie bag sig:


Barken Sedov, som er et russisk skoleskib, opkaldt efter polarforskeren Georgy Sedov. Det blev bygget i Kiel i marts 1921 på et af Krupps værfter. Oprindelig blev det bygget til og sejlede med salpeter for rederiet F.A. Vinnen & Co, Bremen. Skibet sejlede under anden verdenskrigen i Østersøen, men blev senere oplagt på Flensborg fjord. Efter 2. verdenskrig blev skibet taget som krigsbytte af Sovjetunionen.
Det har været benyttet som skoleskib af Sovjetunionens flåde. Senere er skibet blevet et russisk træningsskib inden for fiskeri, med hjemhavn i Murmansk. Skibet har flere gange deltaget i The Tall Ships’ Races. Det er en firemastet bark med en længde på 108,7 m, bredde 14,9 m og højde 58 m. Dybgangen er 6,5 m, og det har en sejloverflade på 4195 m². Besætningen tæller 240, og det kan skyde en hastighed på 18 knob, med motor 8 knob. Motorkraften er 128 hk diesel.






    Se nedenstående video af dette pragtfulde sejlskib fra Tall Ship Race 2007



















torsdag den 26. januar 2012

Koncert på Ørbækcenteret i november 2011

Hvert år deltager vi med glæder i Ørbækcenterets musikdag. Der er 4 timers underholdning på 3 scener sluttende med fællesspisning og et musisk indslag af et af de deltagende orkestre. I år var det "Shantymen", der stod for dette til stor applaus. Nyd billederne af disse dejlige gutter:
Poul, der altid sætter den musikalske stemning

Axel og Kaj  

                                                               








De 4 faste shantymen
 og så vores 5.mand Leif på violin,
som ofte gæsteoptræder med et vidunderligt spil på sin rå violin.


Ole giver den specielle irske
 sound på tinwhistle


onsdag den 11. januar 2012

Visebog fra Marstal

I den første uge af januar 2012 var jeg i gang med at renovere vores fritidshus i Marstal, da marstalskipper Kaj Hald kom forbi og fik en hyggesnak. Talen faldt på det hårde sejlerliv i det 19.årh. og shantyens betydning for et velarbejdende og diciplineret mandskab. I mange år har han været formand for Marstal Skipper- forening af 1888 og han ville gerne forære mig et eksemplar af Marstalsøfolkenes Visebog. Bogen er en guldskat forstået på den måde at den gennem fortælling, viser og digte afslører en hel del om Marstals specielle arbejdsomhed, sømandskultur og den "ånd" der stadig præger byen i nutiden. Der er dog et minus, som er meget vigtigt for bevaringen af denne viseskat. Der er ingen noder og så må man i givetfald ty til den ældre generations mundtlige overlevering, hvis man vil synge en hel del af bogens viser. Det kan jo være at min shantyven Poul Kildelund Poulsen, der jo i sin tid gik på Marstals Navigationsskole kender en del af melodierne og kan hjælpe.












Kaj Mattesen
Shantyman.






Bogen udkom i anledning af foreningens 100 års jubilæum.Viserne stammer hovedsaglig fra fhv. skibsfører Hans O. Fabricius håndskrevne visehæfte, det meste samlet på en rejse over Nordatlanten midt i 30´erne med 3 mst. skonnert "Alf" af Marstal, en af de sidste rene danske sejlere. Citat:"Det er viser, vi sang i ruffet, nogle er samtidens viser, der brugtes både til søs og i land, mange er ældre viser, som er arvegods fra generationerne før os, hvor de unge søfolk hyppigt supplerede deres sejllads med sejltid i udenlandske deepwatere før navigationsskolegangen".





Det første digt i bogen jeg slog op på, mindede mig en hel del om Kaj Halds personlige fremtoning. Tak for bogen Kaj.